Så er der så småt kommet gang i superligaens fodboldben igen. 3. forårsrunde står allerede for døren. Næste år på denne tid er vi end ikke begyndt endnu, da programudvalget if. de foreløbige udkast - "afsløret" i Spil'op tirsdag - barsler med opstart 16. marts 2003. Så det bliver med forventet efterårsafslutning 1. december 2002 en meget lang vinterdvale, vi går i møde. Men hey, det er der ingen grund til at bekymre sig om nu, hvor forår, sommer og europæisk fodboldefterår står på programmet, før lyset forsvinder fra vores halvkugle igen. Og lige nu er der pga. et bizart tegnende fodbold-VM i fjernøsten allerede fuld damp på kedlerne i et kort og hektisk superligaforår. 

Og mens det fodboldmæssige heldigvis er tilbage ved det normale, og det forårskåde kviksølv så småt får banket termometeret op på de tocifrede plusgrader, kan man så sidde her en stille aften over en whisky og et godt glas øl i baren med sine egne tanker om den danske fodboldverden. For der er godt nok mange ting, der kan undre selv en halvgammel kynisk bartender. Bare i den forløbne uge. 

Nå, ups, skal jo også tage mig af gæsterne. En whisky? Og en bajer måske? Ja, jeg drikker Carlsberg Hvede i aften. Et sjældent, men derfor ikke mindre prisværdigt, initiativ med en hjemlig Weißbier- variant. En overgæret, ufiltreret øl, der kun har været på markedet i et halvt års tid, og foreløbig kun fra fad og kun på godt et par hundrede restaurationer i landet. Forhåbentlig snart så udbredt, at den - evt. ganske passende via FC Københavns hovedsponsor - også finder vej til Parkens Sportscafé. Den smager aldeles fremragende, men som enhver ved, der har stiftet bekendtskab med især udenlandsk Weißbier - og det har altså intet med "hvidtøl" at gøre - så skal man drikke den lidt med måde. Brygmetoden og den generelt lidt højere alkoholprocent har slået bunden ud af mange ellers hærdede øldrikkere. Skål!

Du har bemærket fætter Myklands billede i vort galleri? Det var jo uundgåeligt, at han måtte op på væggen. Uagtet rigtige mænd altid tager sig godt ud i jakkesæt, og vi helst ser vores cheftræner i Armani frem for campinghabit, så er der noget vidunderligt forfriskende og inderligt befriende ved en mand, der tropper op til sit første møde med sit nye hjemmepublikum på Carlsberg Corner iført sweater og denimjakke. Uendeligt bedøvende med hvilken dresscode, der i øvrigt måtte gælde i truppen. En fodboldnyder og en livsnyder, der ikke går af vejen for en lille én og en smøg som modpol til hæren af konforme fodboldspillende robotter, pumpet op på ... nå ja, næppe øko-gulerodssaft og havregyn! Denne fodboldbohéme har allerede vist i sine kun to kampe, at han nok skal blive den gevinst og spillemæssige pryd for både København og superligaen, vi alle har håbet på siden 14. januar. En sjælden original i en verden, der bliver mere og mere ensartet både på og uden for fodboldbanen. Og mens vi stadig venter på, at kollega -smølle efterlader sit eksemplar af Håvard Rem's bog om Mykland hernede til læsning for os andre, tænder jeg en smøg og saluterer med ølglasset Myggen på væggen.

 

Og så længe der består et 3/5 rygende flertal blandt det bartendende personale hernede, så skal Bora Zivkovic - set rygende på Strøget af kollega Jan - vide, at han skal spille katastrofalt ringe - eller slet ikke - for ikke også snart at gøre sig fortjent til at blive hængt op hernede i vores tobakstågede bule. Et fristed for os rygere, der bliver stadigt færre og stadigt mere forfulgt af denne verdens stigende hob af moraliserende og livskvalitetsdræbende asketer!

 

Og for nu at blive i billedet med fodbold-rygning-øl bemærker du sikkert, at Heine Fernandez stadig har sit kontrafej hængende. Vi ved godt, han ikke er i den hvide trøje længere, men han bliver hængende for altid, da han for længst er klassificeret som god ven af spruthuset! At han ganske typisk endelig skulle få sin scoringsrekord i superligaen - forgæves jagtet det meste af efteråret - i den første kamp for sin nye klub, hverken overrasker os eller afholder os fra at ønske et rungende TILLYKKE!

Samtidig er jeg ret sikker på Heine's forståelse for, at vi af hærværksforebyggende grunde lige gemmer billedet væk en uges tid eller to, hvis han skulle komme til at score i Parken d. 24. marts.

Heine kommer nok til at holde rekorden et stykke tid. 35-årige Heine har vel 1-2 sæsoner og en halv snes mål i sig endnu - mindst - til at øge kvoten fra de nuværende 125 mål. Nærmest af de stadig aktive er 32-årige Søren Andersen med 111 mål, næsten 30-årige Peter Møller (der nu er Københavns bud på en all-time topscorer i tiden med betalt fodbold) med 110 mål og ligeledes 30-årige Søren Frederiksen med 107 mål (kilde: TIPSbladets Superliga Special Forår 2002).

Ganske forudsigeligt gjaldede røsterne straks i de Københavnske debatfora efter Heines rekordmål i Aalborg: Hvorfor solgte vi Heine og bla bla bla. ... Nu skal vi jo ikke længere tilbage end til sidste halvdel af efteråret for at konstatere, at Heine i bedste fald var tredjevalg i angrebet efter Zuma og Peter Møller og med ydermere Todi og Pagge tilbage fra lange skadespauser, syntes vejen til en stamplads lang for Heine. Så helt klart både i klubbens og Heines egen interesse med nye græsgange og udsigt til spilletid. Noget som træneren, Backe, næppe heller har misbilliget, for så havde Heine ganske enkelt ikke fået lov at gå!

Præcis som det har været tilfældet med f.eks. David Nielsen og Harald Brattbakk. Ikke så snart er de væk fra klubben og har scoret et mål eller to, førend de pludselig stiger fra udskældte men tålelige til veritable superbombere, som vi aldrig skulle have skilt os af med. Klageviolinen spillede skingert mht. Brattbakk så sent som sidste uge, da han scorede for Norge i ligalandskampen ude på vestegnens stormomsuste og i mere end en forstand øde stadion! Uanset de divergerende meninger, der hersker mellem os fans omkring Brattbakks kvaliteter, så er det jo næppe helt tilfældigt, at to forskellige trænere ikke fandt ham tilstrækkelig god til en selvskreven angrebsplads på holdet. Desuden led Harald Martin jo i den grad af hjemve og er tryghedsnarkoman om en hals. Både mht. til fortroligt spillesystem og hjemmevante omgivelser, dvs. Rosenborgs i Trondheim. Hverken i Glasgow hos Celtic eller her i København (15 mål i 35 kampe, jf. www.nipserstat.dk) lynede målstøvlerne blot marginalt i forhold til de konstante stimer i Tippeligaen.

Samme historie med David, det store fanikon, som også jeg da betragtede som en institution i København i årene 1997 til 2000. En vellidt af slagsen endda. Straks han slår til i en ny klub med lidt målpower, lyder det: Hvorfor lod vi David gå? ... Det ændrede dog heller ikke ved, at David Nielsen (44 mål i 133 kampe) aldrig var i nærheden af at være et naturligt førstevalg til en angrebsplads. Fire forskellige trænere (heraf Kim Brink endda i to perioder) har ikke kunnet tage fejl.

Egentlig undrer det mig bare, at ingen endnu har beklaget sig over, at vi har udlejet Mads Kjøller Westh, for han scorede jo i en træningskamp for Herfølge forleden!

Ellers har Onside været meget til debat, igen! Det er dog desværre helt evident, at vi fodboldfreaks næppe skal vente os mere/bedre fra den kant. Jess Holm Andersen sagde til Steen O.G. i Radio Løvetimen, d. 7. marts, at målgruppen også var kvinder, hvorfor soapindslag om Mikkel Becks hår og mandolin i høj grad er relevante for det kundesegment, Onside/TV3 ønsker at nå! Thi således er det altså bestemt på højeste sted i Viasathierarkiet, og så kan du og jeg undre os, så meget vi vil, vi får ikke mere "rigtig" 
fodbold og fodboldpublikumrelateret stof i det program. Heller ikke selv om Onside fra april måned sender en halv time mere. I dag er der 46-47 minutter tilbage af timen i redaktionel sendetid, når reklamerne er siet fra. Dertil kommer så x antal minutter til trailers/programinfo og soapindslag. Så der bliver ikke meget tilbage til de egentlige aktuelle reportager fra dagens superligarunde. Den ekstra halve time vil således næppe give mere end maksimalt 10-15 minutters ren fodbold, og man kunne med programpolitikken in mente vel reelt frygte for længere soapindslag i stedet!

Det er svært at argumentere mod, at den lidt bredere målgruppe giver højere ratings = alfa og omega for en reklamefinansieret TV-kanal, men fandens ærgerligt ikke desto mindre for os fodboldfreaks, der drømmer om en dansk version af Ran (Sat1), Matchday (BBC) eller det ultimative fodboldnørdprogram Domenica Sportiva (RaiDue), der bare sætter den aktuelle ligarundes kampe på spidsen med fokus på ... fodbolden! Sikkert og vist er det dog, at TV3/Viasats dækning af superligaen - og det være sig livekampene såvel Onside - næppe lokker flere mennesker ud på de respektive stadions, og det
er vel dybest set udover betalingen den mest afgørende parameter for klubberne. At få solgt varen og gjort flere mennesker interesserede i at komme til fodbold på stadion. Det har jeg til gengæld været inde på flere gange hernede, bl.a. her, hvor den svenske succesmodel er skitseret. Og diskussionen foregår også på nettet blandt fodbold afficionados.

Selvom vi må glemme håbet om anderledes dækning af superligaen på TV3/Viasat, bør vi dog ikke undlade at benytte enhver lejlighed til indtrængende at bede om bedre kameradækning fra kampene. Det er blevet en kæphest hernede for mine kolleger og jeg. Det er skidt at se 1/3 af en livekamp fra sideliniekamera, målkamera eller håndholdt kamera i niveau med græstørvene. Og det bliver ikke bedre af, at man konsekvent viser samme kamera-"evner" i de i forvejen beskedne kampreportager i Onside. Hvorfor skal vi se chancer og sågar mål fra disse obskure vinkler? I en anden eller tredje reprise kan det gå, men lad os da få lov at se kampe og clinchers rigtigt først, dvs. fra hovedkameraet.

Om ikke andet kan man da håbe - omend rimeligt illusorisk - at bedre billeder (og kommentarer) fra kampene kunne blive et punkt på dagsordenen, når TV-aftalen skal (gen-)forhandles. Ligesom ordentlige billeder, der ikke konsekvent er optaget fra muldvarpeperspektiv kan indgå i "bevisførelsen", når DBU/DF på et tidspunkt følger resten af Europa og bestemmer karantæner og tvivlstilfælde, og det dommeren ikke så, pr. videooptagelser efterfølgende.

Dommere! Jeg er nødt til også at dvæle lidt ved Em@il (som stavet på Parkens lystavle!) Laursens horrible udvisning af Tomas Antonelius, selvom det snart er to uger siden, og selvom min gode kollega -smølle også tog emnet under behandling i sidste uge. For siden hen har der været spillet nogle kampe, der i høj grad sætter Laursens røde kort i relief, eller rettere den danske dommerstands himmelråbende inkonsekvens.

Kollega -smølle, et utal af spiller-, træner- og "ekspert"-udsagn i trykte og elektroniske medier, videobilleder mv. har i den grad stadfæstet min urokkelige tro på justitsmordet i denne ulykkelige sag, der kostede vores nye højre back sæsonens tre først kampe. Vi taler om to mand, der jagter samme bold med fuld fokus på bolden, hvor den ene uheldigvis kommer en brøkdel af et sekund for sent. Det kunne lige så godt have været Mickey Doyle. At det selvbestaltede orakel, Steen Ankerdal, skal sælge sin kickoff-udsendelse på TV Danmark med påstand om, at et stillbillede - stillbillede! - af kontakt mellem Antonelius' støvle og Doyle's benskinne skulle bevise, at udvisningen var korrekt, kan man kun ryste på hovedet af. Ligesom jeg undrer mig over, hvem alle "de andre", som gav ham ret, mon er! Måske den håndfuld fodbold-"supporters" af anden klubobservans, der er overbevist om holdbarheden i marchordren, tilsyneladende udelukkende fordi Antonelius tilfældigvis spiller i Københavns hvide trøje.

Jeg køber dog ikke det vås om, at man ikke kan give rødt kort efter 2 minutters spil - "det ødelægger kampen". En strafbar handling er en strafbar handling, uanset hvornår (og af hvem) den begås. Lige så himmelråbende som, at "man ikke kan dømme straffe på kampens først angreb" (respekt til briten Jack Taylor som dømte - korrekt - straffe til Johan Cruyff efter mindre end 60 sekunders spil i VM-finalen Holland-Vesttyskland 1974) eller tilkende samme hold to straffespark i en kamp, og man skal holde igen med det/de røde kort, hvis et hold allerede har fået smidt en mand ud. Så selvfølgelig skulle Laursen da smide Antonelius ud efter 2 minutter, hvis forseelsen efter Laursens overbevisning var til rødt kort. 

Det er Laursens overbevisning, jeg vil anfægte. En god ven, jeg talte med i Parken, mente umiddelbart, at udvisningen kunne forsvares, set oppe fra Øvre C. Han - som selv er dommer - ville dog lige se situationen igen på TV/video og var herefter også overbevist om justitsmordet. Personligt har jeg spillet og set fodbold i mere end 30 år, og én ting har jeg lært mig af spilleres kropssprog; de ved, når lokummet brænder, og der skal spilles på alle de uskyldige, italienske madonnatangenter for at slippe for et gult eller sågar rødt kort. Antonelius' eftergivende hovedrysten over frisparket og "henstilingen", den efterfølgende "ah-hold-op" latter over det kort Laursen skal til at hive op, og til slut vantroen over at kortet er rødt, siger alt om, hvilke konsekvenser, han forventede af den tackling. I fuld overensstemmelse med alle omkring ham og alle der har set hændelsen efterfølgende. Undtagen Ankerdal og et par stykker mere, altså!

Siden hen så vi så f.eks. i Vejlekampen Calle Facius plante en stempling på Christian Poulsens skinneben. I modsætning til kampen om bolden mellem Antonelius og Doyle kom Facius drønende direkte og med fuldt forsæt mod Poulsen uden gnist af chance for nogensinde at få fat i bolden, som Poulsen havde fuld kontrol over. Tilmed faldt stemplingen i ca. ½ meters højde. Efter fodboldloven en klart mere voldsom og strafbar handling. Men Facius fik end ikke gult af en i øvrigt udmærket dommer, Anders Mosegård. Man må så udlede, at Mosegård næppe havde stukket Antonelius et kort heller. Eller "forskellen" på Todi Jónssons stempling af Calle Facius i Vejlekampen og Mads Jørgensens ditto stempling forrige weekend. "Livsfarligt", med begge fødder samtidig, og uden blot minimal chance for at nå bolden. Todi fik gult, Jørgensen ingenting! I øvrigt begge tacklinger igen klart voldsommere end Antonelius'!

Altså savnes konsekvensen. Måske Emil Laursen var premiererusten, kombineret med Mickey Doyle's smerter og spektakulære falden til jorden. Poulsen blev stående. Kan også sammenlignes med Todi/Jørgensen. Facius vred sig som en orm, Todi fik gult! Uagtet det kan gøre helvedes ondt på en spiller, kan dommerens strafudmåling altså ikke være afhængig af niveauet af smerte, som kan skyldes fald og vrid lige så meget som selve tacklingen/kontakten.

Og så skulle "vi være glade for", at ikke også Kihlstedt blev vappet ud i AGF-kampen! Så det kunne "gå lige op". Sikke noget gennemført pladder! Two wrongs don't make a right. Lige så tåbeligt et udsagn som det med, at fejlkendelserne udligner sig henover et år eller sæson eller din og min levetid eller whatever. Det er måske muligt at sammenligne antallet af fejlkendelser, men følgerne er ikke de samme. Der er forskel på at få tildelt et tyndt straffe ved stillingen 3-1 mod Vejle (Fernandez i Parken) og at få et lige så tyndt straffe imod sig ved 0-1 som Mio i Esbjerg (hiv i trøjen, som med dommerkonsekvens f.eks. havde
givet Bora Zivkovic mindst to straffespark i Vejle i søndags) eller ved 0-0 i Aalborg (Silberbauer der fælder sig selv). Og så fremdeles.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, at København er mere forfordelt mht. fejlkendelser end andre hold. Det har jeg hverken hukommelse eller statistisk belæg for. Jeg anfægter blot konsekvensen i dommerlinien. En konsekvens der måske kan gøres mere ... æh, konsekvent ... når DBU får nosset sig sammen til karantænetildeling og -annullering ved efterfølgende videogranskning af tvivlstilfælde, indberetninger og protester, som dommerne også tvinges til at se. Jeg er ikke tilhænger af amerikanske tilstande med videodomme og dermed ekstraordinære spilstop under selve kampforløbet. Dommeren dømmer og hans skøn er gældende og står ved magt fsva. de 90 minutter. En stor del af charmen og hørmen ved fodbold er jo netop at leve med i dommerkendelser, de gode, de sløje og de horrible. Men en grotesk fejldom kan efterfølgende justeres ved skrivebordet mhp. karantæneudmåling. Og så kunne Antonelius være sluppet med de 88 minutter i straffeboksen forrige weekend.

Jeg ved godt, at din øl kommer til at smage bittert, når talen falder på "dem, men nu er der jo i sidste uge lanceret en "kæmpe" milepæl i fodboldhistorien ude hos SBUs flagskib. Og ikke kun involverende Brøndbyerne, nej da, hele fodbolddanmark skam. Så det skulle jo også berøre os herinde i København, ikke mindst med det grønne misundelsesmonster ... skulle man tro. 

Mere end overbærenhed og undertrykt latter har begivenheden dog ikke kunnet trække hernede. Det morsomme for os er jo, at vi i årevis er blevet tudet ørerne fulde om, at Brøndby IF (det der IF kommer altid som suffix, når de "rene" ledere og de "rene" fans fra en klub, for hvem penge er odiøst, skal betone vigtigheden af at have en fodboldkolonihave i bedste kammeratlige spejderånd med fundament i det foreningsdanmark, der gik af mode i 1980'erne) skam er en fodboldklub, mens storkapitalisterne fra FC København er en underholdningsvirksomhed. Klub ctr. underholdning dogmet kommer jo især frem, når man på vestegnen har floppet med diverse forretningsmæssige tiltag (fra Interbank til forsøget på at sælge andet end fodbold fra Brøndby Stadion), som karismaknappe Bjerregaard og kammerat Bakkendorff ikke har kunnet håndtere.

Nu har forstædernes profitcenter - jo det er skam et profitcenter, selvom man ikke ynder at bruge ordet, og i øvrigt ikke er stand til at skabe netop profit - endelig indset, at man trænger til lidt ekstern bistand på markedsføringsområdet. Et stort anlagt pressemøde skulle introducere en mængde tiltag, der sammen med trendy begreber på McDonald's-amerikansk som Bifkids, Event Tour, Event Park i den grad placerer den kammeratlige og uegennyttige idrætsforening lige midt i underholdningsindustrien. Stadig gør man bare med største ihærdighed en dyd ud af nødvendigheden, når man distancerer udenomsaktiviteterne fra fodboldklubben. Ungernes hoppeborg skal for eksempel placeres uden for stadion, ikke med den reelle begrundelse, at der formentlig ikke er plads under tribunerne, men fordi det skal adskilles fra fodbolden. Tænk, her troede jeg, at det handlede om at få flere fodboldtilskuere ud til den infrastrukturelt og kulturelt forarmede forstadsudørk! Det bliver da først latterkrampende grinagtigt, når familien Petersen slæber ungerne til hoppeborgen - i Brøndby eller hvilket som helst andet sted i landet, den bliver placeret - og bliver siddende i grusgraven eller halmen og spiser medbragte klemmer, mens ungerne leger. "Fodbold? Næ, det interesserer skam ikke, men det er da en god legeplads for børnene!". I øvrigt har jeg nu aldrig oplevet det som noget problem at afvikle familietribune (med "børneevents") og fodboldkamp under samme tag i Parken, ligesom jeg heller ikke finder det svært at vælge og vrage mellem diverse underholdningstiltag og så den fodbold, jeg kommer for at se. Men det er måske kun os i København, der selvstændigt er i stand til at skelne og (fra-)vælge mellem tilbudene?

At man så også skal præsentere det hele som nærmest revolutionerende nyskabelser, er vist noget af en tilsnigelse, mildt sagt. Ikke ét af de "tiltag", der blev præsenteret ved pressemødet, kan jeg se noget nyt i. Og det hele er da i en eller anden form set i og omkring Parken. For længe siden. Meget af det eksisterer endnu. Selv hoppepuden har man prøvet på familietribunen for længe siden, har jeg ladet mig fortælle af vores husværter. Og den mobile hoppeborg avec - du ved, event touren - oplevede jeg da også, da jeg gik til fodbold i Idrætsparken, og i Valby, Vanløse og Sundby idrætsparker som knægt. Dengang havde man bare ikke noget trendy engelsk modeord for det hele. Så det hed boder og tombolaer og omrejsende tivolier osv. Men forskellen var nu den samme.

Og alt dette profitsøgende, som helst skal rubriceres som "sociale tiltag", og "nyskabende", skulle man altså forsøge at tromme den samlede danske presse fra kulørte ugeblade (hvem sagde underholdningsindustri) til Børsens Nyhedsmagasin sammen til at høre om. Reelt set en petithistorie, der ret beset heller ikke fik meget andet end smårubrikker i den trykte presse. Og hvor der økonomisk set er tale om virkeligt små peanuts i forhold til f.ex. PS&Es 310 mio. kr. køb af "resten af Parken", som man vel at mærke ikke fandt det nødvendigt at indkalde til pressekonference om!

Misforstå mig ret. Det er ingen skam at ville tjene penge, og det er ingen skam at genbruge og måske videreudvikle gode, gamle idéer, og nøgternt set kan jeg da kun bifalde disse tiltag på vestegnen, som alle tiltag, der kan trække flere tilskuere til vore fodboldstadions; men det ville klæde de ansvarlige ude i forstæderne og deres mediebureau at fremlægge sagerne redeligt. At kalde en spade for en spade. Det andet er i den grad kvalmende, hvis ikke det var så ustyrligt lavkomisk.

Noget andet og virkelig kvalmende er Ekstrabladets fanside. Sikkert i orden med et forum på tværs af (fan-)klubber, hvis man er interesseret i, hvad der er inden i en AGF-fan, hvorfor Lyngby stadig er true blue og ikke sad blues, eller hvad en indebrændt BIF-fætter mener om København. Mig interesserer det ikke. 

Men det bringer godt nok galden frem i mig, at et eller andet bizart panel nu skal sidde og give fans på de respektive stadions karakterer. Det var faktisk kun disse "fankarakterer" i det trykte Ekstrablad, der gjorde, at jeg - efter at have undret mig inderligt over pointen - måtte se, hvad denne fanside var for en størrelse. Hvorfor skal vi fans, der betaler for at gå ind og få leveret en vare, bedømmes på, hvad vi "leverer"?  Jeg kan leve med og forstå, at DBU i deres fairplayregnskab indregner tilskueres opførsel ved f.eks. pitchinvasions, kasteskyts på banen og pubertære typers hang til romerlys og fyrværkeri! Men at et selvbestaltet eksternt fanpoliti skal give karakterer iht. om der er 5 eller 50 AB-fans i Ikast, om OBs sange er opfindsomme, eller om Nedre C i Parken er "i form", det er dog noget af det mest gustne, jeg længe har hørt. Jeg har tidligere været inde på emnet - man kan ikke gradbøje fanbegrebet - så lad mig nøjes med at gentage min konklusion. Jeg betaler for at gå til fodbold, og jeg går til fodbold for min egen skyld, så når jeg har erlagt min éntre og gjort mit indhug i F&B, skal jeg sågu ikke også "bedømmes" på, om jeg synger, buher, diskuterer med sidemanden, eller bare står og ryger og drikker og gaber kæberne af led (som ved AGF-kampen). Det bestemmer jeg selv. Ligesom jeg ikke i teatret skal "bedømmes" på, om jeg rejser mig til første eller andet dacapo. Det er mig der betaler billetten, det er mig der skal underholdes. 

Puha. Man bliver tørstig af al den undren! Så en sidste lille én til halsen, og så er det vist også på tide at få dig ud af røret. På søndag skal vi på den igen. Fiskerne kommer, og hvordan det plejer at gå mod dem, kan du selvfølgelig læse dig til på www.nipserstat.dk. 

Som vi for nogen tid siden snakkede om her, så var der to forudsætninger, der skulle opfyldes, hvis vi skulle gøre os det mindste håb om at nå guldet. Brøndby skulle dumme sig ekstremt, hvilket de nok så elskværdigt rent faktisk har gjort i forårets to første kampe. Og København skulle samtidig køre noget nær maksimalt. Det er til gengæld kikset. En pligtsejr - selv med 10 mand i 88 minutter - over et harmløst AGF-hold, og afstanden til duksen havde været halveret på bare to kampe, og selv denne skeptiske bartender kunne måske øjne, at det var muligt. Det er skidt, at vi i to kampe mod to af de absolut ringeste forsvar i rækken - Vejle har stadig det ringeste, end ikke Lyngby har sluppet så mange mål ind (endnu) - ikke scorer i 145 minutter og faktisk ikke producerer reelle "100%" målchancer før til allersidst mod et slagent, men storsatsende Vejlehold.

Lad os håbe at Backe har fået sat lidt mere flow i den offensive organisation på søndag. Det er lige den angrebsmæssige garniture, der mangler på Backes hidtidige virke i København. Hvordan Backe i øvrigt har klaret sig hidtil, kan du bl.a. læse om her i den opdaterede fordrukne spruthusstatistik. Vi ses i Parken på søndag, sæsonkort eller ej.

Holger

Og på jukeboxen spiller:

Ugens sange: 

Frank Sinatra: 'It Was a Very Good Year'

Ægte bar-crooner-musik. Tænd smøgen, hæld et par fingre i whiskyglasset, læn dig ind over baren på din albue og flyd med. Og hold i øvrigt øje med jukeboxen. Kollega -smølle er ved at barsle med lækker læsning om Ol' Blue Eyes (genvej her.)

Queen: 'Another One Bites the Dust'
Mest for at irritere Lars Kim/CF5, og så lige for at genopfriske, inden vi på søndag kl. 18:54 forhåbentlig skal høre disse toner for første gang i 2002 i Parken. Apropos Lars Kim/CF5, så har jeg måtte love ham at sige, at en vis fraktionsintern TP-turnering blev vundet af ... Lars Kim/CF5 (med spruthusets deltagere som meget close runners up)! Tillykke da!

Ugens album:

Gasolin: Gasolin Forever
Dobbelt-CD med nogle af de bedste fra det bedste i dansk rockmusik til at øve sig på og genopfriske i anledning af, at en person, der er fræk nok til at kalde sig Steen, har hvisket i mit øre, at der bliver Gasolin-jam på Carlsberg Corner på søndag. Med nogle fætre, der kalder sig Gas4you. Det bliver stort. Mens du lytter, kan du jo passende bringe dig selv i den rette stemning ved at dykke ned i vores jukeboxarkiver og læse Peter CF2's og Jan Saxos Københavnske stemningsbilleder fra Langebro og "indad", akkompagneret af bl.a. Mogens Mogensen og Dan Turell (Sangen om København. Part 1 - Sangen om København. Part 2)

 

.

mail